Mange mænd oplever symptomer i alderen 40+, som de ikke taler med nogen om. Disse symptomer kan minde meget om kvinders i overgangsalderen, svedeture, forstyrret søvnmønster, angst og mistet livsgnist.
Dette er et overset problem, for mange mænd får det psykisk meget dårligt og ved ikke hvad der er galt med dem eller hvad de skal gøre ved det, .
– Føler du at du er gået lidt i stå?
– Kunne du trænge til lidt mere lyst?
– Sover du dårligt om natten?
– Overhaler de unge dig i motionscentret, hvis du overhovedet kommer derned?
– Er der ikke nok huller i livremmen?
– Sveder du mere end du plejer?
– Har konen ikke lyst til dig mere?
– Er du blevet en sur gammel mand? (hvis du spørger familien)
Nogle kalder det panikalderen, andre midtlivskrise og andre igen overgangsalderen. Ja, mænd kan faktisk godt opleve nogle symptomer ligesom kvinder i overgangsalderen, som er blevet lidt latterliggjort i mange år. Derfor er mange mænd ikke tilbøjelige til at ville indrømme, at de også har svedeture, dårlig nattesøvn, angst eller depression osv.
Det er desværre mere almindeligt end man tror, mange mænd taler bare ikke så gerne om hvordan de har det. Det kan være skamfyldt, at opleve at ens krop ændrer sig.
Ligesom der er blevet lavet jokes om hysteriske kvinder som sveder, så bliver der også lavet jokes om mænd som skal til at køre på motorcykel i en alder af 45-50 år eller iføre sig spandex og køber ny cykel til 50.000,- kr.
