Par i krise
Hvis parforholdet savner gnist og glød, så lad være med at give op, det koster mere at blive skilt end at gå til parterapi.
Ved at bygge bro med gode redskaber til kommunikation og masser af sjove og spændende øvelser kan der pustes liv i et forhold, hvor gløderne er ved at gå ud. I har måske haft mange år sammen og der er meget at bygge videre på, smid ikke det væk, men få hjælp til at puste ild i gløderne igen.
Også nye par kan få fif til et bedre forhold end det gamle.
Hvis I er et nyt par, som hver har jeres bagage med, så kom og få hjælp til at bygge jeres fælles nye base med de værdier som I holder af. Det kan være en god ide at forebygge problemerne og tage dem i opløbet.
Find jeres stærke sider
De fleste parforhold har perioder, hvor lysten til hinanden kan være mere eller mindre væk.
Men ved at blive opmærksom på alle de gode grunde I har til at arbejde på forholdet, kan I opleve at jeres forhold bliver stærkere end nogen sinde før.
Så bliver det lettere at leve med, at der også skal være plads til hverdagen, hvor I måske husker på at glædes over alle de små ting, I gør for hinanden.