Medieskabte idealer
Vi ser de perfekte kroppe overalt omkring os, på busserne hvor vi opfordres til at få nye bryster, for dem du har, er garanteret ikke perfekte nok.
På nettet, hvor unge mødre lægger billeder ud af hvor perfekt slanke de er kort tid efter de har født deres børn. I pornofilm hvor skuespillerne er så plastisk opererede, at de kun kan holde i den branche i kort tid, inden der ikke er flere muligheder for at forbedre mere på deres udseende.
På tv, hvor film viser retoucherede billeder af de smukke, specielt udvalgte skuespillere, som vi, publikum, kan sidde og drømme om at komme til at ligne, eller drømme om at kysse…
Hvad fører det med sig?
På gymnasier er der konkurrencer hvor de smukkeste bliver kåret og de andre placeret lavt i hierarkiet.
Der er konstant pres på at være smukkest, bedst, have højest status. Og højest status får du ikke nødvendigvis fordi du er dygtig. Det er fordi du har formået at blive set, flest gange, fået flest likes… du er blevet et kendt ansigt..
Eller haft sex på TV i den bedste sendetid, været med i reality-tv flest gange.
De håndværksmæssige uddannelser tæller ikke, alle unge vil starte med at være berømt, direktør i eget it-firma eller have eget smykkedesignfirma.
Nogen må så erkende, at det ikke er for dem, og det gør at de ryger ned i hierarkiet.
Unge med lav status
Den største gruppe af enlige i Danmark i dag er mænd mellem 25-40 uden uddannelse. Mænd i den reproduktive alder, som kan være sunde og stærke, men uden status.
Selvom mange unge er klar over, at de billeder de ser i reklamer og på internettet er foto-shoppet, kan de ikke sige sig fri for at føle sig mindreværdige, fordi de ikke ligner modellerne. Selvom der har været masser af udsendelser som viser hvilket forfærdeligt liv, de unge modeller lever for at overleve i modebranchen, stræber de andre unge, både piger og drenge efter at komme i rampelyset og se ud som dem.
Følelser er ikke relevante
Det handler ikke længere om hvordan du har det, kun om hvordan du ser ud og hvor kendt du er og hvor mange likes du får på Facebook. Der er jo mennesker, der tjener penge, kun ved at være kendte, de kan ingenting, har ingen uddannelse og de er endda stolte af det.
Det, der er vigtigt er om din krop er perfekt, om du går i det rigtige tøj, har dyre sko og tasker. Unge sætter sig i gæld for at købe Louis Vuitton tasker eller for at få kosmetiske operationer, med deres forældres velsignelse, for at leve op til idealet.
Det starter tidligt
Forældre støtter endda deres børn i ikke at gå i bad efter idræt i skolen, fordi de synes det er ubehageligt. Men det er jo netop her forældre har en rolle at spille. At fra de er små, tage børnene med til aktiviteter i foreningsliv eller svømmehaller og vise dem, at sådan ser mennesker ud med rynker, buler og hængende bryster med uens størrelse eller mænd med små tissemænd. Forældre skal hjælpe børnene med at leve i den virkelige verden.
For år tilbage havde vi også idealer, det har mennesket altid haft, da var vi bare mere enige om, at det bare var noget vi så op til. Det var noget eksotisk og uopnåeligt, men vi kunne godt leve med at sådan så vi ikke ud, eller sådan var vores liv ikke.
Vores tilværelse var ikke en fiasko, fordi vi ikke var ligesom vores idoler. Vi kunne godt være tilfredse med vores liv, på de vilkår vi nu engang havde.
Konstant eksponering:
Unge i dag har så høje idealer overalt omkring dem, og bliver konstant bombarderet med hvordan man skal se ud for at være perfekt, at mange bliver psykisk syge. Der har aldrig været så mange unge mennesker med anorexi og bulimi og den sidste store diagnose BED (Binge eating disorder, overspisning) som der er nu.
I skolen vil børn og unge ikke bade sammen med andre fordi det er pinligt og flovt. Hvorfor?
Af flere årsager
En af dem er frygt for at blive filmet og lagt på nettet. Vores lette adgang til internettet og børns naturlige omgang med telefoner med kamera og brug af dem i alle sammenhænge, gør at de er i konstant fare for at blive eksponeret på nettet på en måde ingen har lyst til.
Anden årsag: at de godt ved at de ikke ligner idealerne og det er flovt i dag. En stor andel af spørgsmålene til Sex og Samfund handler om udseende og om de unge er ok som de ser ud.
En tredje årsag: fordi de ikke er vant til at se andre almindelige nøgne kroppe. På grund af utallige sager om pædofili og incest, bliver mange forældre, især fædre, bange for at vise sig uden tøj på. Vi er blevet så kropsforskrækkede, at mange forældre ikke viser deres børn, at det er helt naturligt at have en almindelig krop og at den føles dejlig og at det er rart nogle gange ikke at have tøj på. I mange svømmehaller er der separate kabiner, så man kan klæde om uden at komme til at se andres nøgne kroppe eller andre kan se din. Vi bliver simpelthen vænnet fra at se hvordan andre ser ud, og børn synes det er ulækkert at se et nøgent menneske, selv deres egen familie.
Akavet forhold til egen krop
Dette gør jo så, at de kommer til at have et akavet forhold til deres egen krop. De er ikke stolte af den og vil ikke vise den frem, for den ligner jo ikke idealerne. De forstår ikke, at det heller ikke er ønskværdigt, da idealerne enten ikke har det særlig godt, eller ikke eksisterer i virkeligheden.
Jeg har hørt om piger som bruger deres konfirmationspenge på nye bryster, unge piger får opereret deres indre kønslæber mindre, fordi det er grimt at de titter udenfor. Hvor har de det fra?
Fordi de ikke ser andre pigers køn, ser de ikke at det er helt normalt at de indre læber er længere end de ydre. Derimod ser de pornofilm, og ja det gør piger også. Og i disse pornofilm er stort set alle de kvindelige skuespillere opereret, så der ikke er noget der ser naturligt ud. Men de skal jo heller ikke nyde deres sexliv, de skal bare se ud som om de gør det. Der sker jo det ved disse operationer, at der skæres mange nerver over som gør, at du får mindre følelse i dette område. Det samme sker ved brystoperationer. Der vil være et område som bliver følelsesløst. Gad vide hvor dejligt, det så føles at have sex? Men det er jo også ligegyldigt, bare det ser godt ud.
Hvor går grænsen?
Det skræmmende perspektiv på dette er, at hvis ingen har det godt med sin krop, er der heller ingen der kan nyde sin krop, eller mærke hvor dejligt det føles, alt det gode man kan opleve med sin krop. Og hvor bliver glæden så af? Den glæde de unge mærker ved at få en kosmetisk operation er ganske kortvarig, for snart er der noget andet, der skal rettes til. Den glæde man mærker ved virkelig at være til stede i sin krop, måske sammen med et andet menneske, måske alene, kommer de ikke til at mærke, for det er kun overfladen, der tæller.
Jeg har hørt mennesker sige, at de gerne vil gå igennem de smerter, de havde efter en kosmetisk operation igen, for at forbedre endnu en ting, de er utilfredse med ved dem selv. Hvor stopper det så?
Lykkeland?
Vi lever i et samfund hvor der er over 1 mil. enlige, hvor der er høje selvmordstal for unge mennesker, det samlede antal selvmord er halveret siden 1980, men blandt børn og unge i alderen 10-19 år er selvmordsforsøgene mere end fordoblet. Og der er dobbelt så mange unge piger som i resten af befolkningen. (Livslinjen)
