fbpx

Hvad er utroskab?

 

Der kan være så mange årsager til, at den ene part i et forhold vælger at gå ud og dele sin krop og eller sine tanker med en anden.

 

Når jeg skriver krop og tanker, er det fordi, der er flere måder at være utro på. Alt efter hvordan man definerer det.

Der er eksempelvis det jeg kalder mental utroskab; “jamen jeg skrev jo bare sammen med hende”. Ja, men hvis du sidder dag efter dag og deler fortrolige og intime tanker og fantasier med et andet menneske end din partner, især hvis det er en af det køn som du er tiltrukket af, kan det godt betragtes som utroskab. Forestil dig at din partner gjorde det sammen, hvordan ville det føles for dig?

Faktisk er det noget hvert par må definere med hinanden, gerne i starten af et forhold, men også tage det op måske en gang om året, for noget kan jo ændre sig. Hvad er utroskab for dig og for mig?

Nogen har det jo helt fint med, at partneren kysser med andre, men de må ikke have sex med andre. Og andre synes det er ok at have sex med andre, men ikke venskaber med fortrolighed.

Mht. årsager kan man vist roligt sige, at den største er, at man ikke får det, man savner derhjemme.

Om det så er sex, sex på en bestemt måde, nærhed, opmærksomhed, bekræftelse, følelsen af at være attraktiv, spænding, hævn på sin partner eller noget helt andet, kan variere så meget.

 

Det kan også bare være et øjebliks svaghed til en julefrokost, men det er så der, jeg har en påstand; at det er fordi, du har holdt noget undertrykt i din hverdag, der er noget du ikke får sagt eller bedt om hjemme hos din partner. Eller får af din partner, og det kan koste dyrt.

 

Derfor er mit råd igen og igen, tal med din partner om hvad du savner, drømmer om, godt kunne tænke dig at eksperimentere med. Ikke kun seksuelt, også om du har brug for mere nærvær mere tid sammen, eller dybe samtaler.

Hvis du bliver nødt til at indse, at du ikke kan få det, du ønsker fra din partner, må du gøre op med dig selv om du kan være i det forhold, om du kan leve uden det, du fantaserer om eller savner.

pexels oleksandr pidvalnyi 1172207

For langsigtet utroskab slider de fleste mennesker og parforhold op.

Det kan være, at din partner reagerer voldsomt på dine ønsker og fantasier, og dette må I tage en snak om, måske med en professionel. Det kan være godt at få taget hul på det, som har ligget under overfladen, men det kan også være hårdt.

Min mening er dog, at det er bedre at være ærlig og tage de alvorlige samtaler som det fører med sig. For det er også hårdt at gå og lægge låg på sine ønsker og behov i årevis, det kan også medføre skilsmisse.

Der er altid en risiko for skilsmisse, men ved at tage snakken op er der i bedste tilfælde mulighed for, at det kan forøge fortroligheden i parforholdet og give nye muligheder sammen.

 

Og alt efter årsagen til utroskaben, kan det være rigtig svært at komme videre i sit parforhold, når først skaden er sket. Enten fordi man har været ude og smage på forbuden frugt og vil have mere, eller fordi man er plaget af dårlig samvittighed. Og skal man så indrømme overfor partneren? Og kan partneren tilgive?

 

Det kan også være, at partneren kommer til at opdage det, tage dig på fersk gerning og hvad sker der så?

Kan man håndtere det selv? I mange tilfælde tror begge parter, at man kan begrave den hund, men den kan komme til at stikke hovedet frem, når man mindst tror det. Det kan endda komme til at betyde, at parterne mister lysten til hinanden, selvom I troede, at det havde vi lagt bag os.

 

Hvis man som den svigtede part, siger ja til at tilgive den anden, må man gøre op med sig selv, at nu lægger vi dette bag os, og ser fremad, hvad vil vi med hinanden og gøre noget anderledes? For utroskaben er et tegn på, at noget ikke var godt nok. Man skal gøre sig klart, at man virkelig vil tilgive det som er sket, ellers vil det æde jer begge op.

 

I nogle kulturer er det helt normalt at begge parter har elskere/elskerinder og det er ikke noget vi taler om, sådan er det bare. Eks. Sydeuropa, dog er det mest i Frankrig, at begge parter har noget kørende ved siden af. I Italien er det mest mændene, der får afløb for de frække laster, for konen er hende, man laver børn med. Hun er madonnaen, og elskerinden er hende, man laver de rigtig frække ting med.

I Japan er det faktisk sådan, at mange ægtepar slet ikke har sex med hinanden, kun med eksterne partnere, eller købesex. Det er socialt uacceptabelt, at ægtepar viser følelser overfor hinanden og omgivelserne.

Men vi er alle del af en kultur og vi skal gøre op med os selv om vi vil følge retningslinierne eller skabe vores egne.

Det står os heldigvis frit for i vores land.

Du vil måske også synes om:

Romance-scam

Romance-scam   Idag kan vi blive fuppet på så mange måder. Vi hører hele tiden om mennesker som har fået snuppet deres penge af smarte folk som sælger strøm over

Læs mere
3 myter om oralsex:

Jeg har hørt mange sjove ting om oralsex gennem årene og nogle af dem har jeg tænkt; det er løgn, det er der da ingen der tror på. Men det

Læs mere
Smerter i underlivet

Smerter i underlivet kan have mange årsager. Her henvender jeg mig primært til kvinder. Vulvodyni kan være en af dem. Det kan ramme kvinder i alle aldre, men i min

Læs mere