Vaginalterapi

Smerter i underlivet:

Der er årligt 19.200 søgninger på google på smerter i underlivet og det er primært kvinders underliv. Der er ca. 40.000 kvinder, med smerter som relaterer til vagina i hele landet registreret hos læger. Disse smerter kan forårsages af mange ting og det er vigtigt, at kvinderne bliver grundigt undersøgt af lægen, så infektioner og livstruende sygdomme kan udelukkes.Mange kvinder går alene og døjer med sviende, brændende eller dybe konstante eller provokerede smerter uden at tale med nogen om det. Mange har haft disse smerter fra før deres første samleje, andre får det senere i livet, evt. efter en ubehagelig eller ligefrem traumatiserende seksuel oplevelse.
vaginalterapi

vaginalterapi

Ofte ved lægerne ikke hvad de skal gøre for disse kvinder, hvis de kommer til lægen, og kvinderne føler sig ikke hørt eller forstået. Nogle oplever endda, at lægen ikke tror på dem, da smerter jo ikke er synlige. Hvis kvinden ikke har en infektion er det svært at se nogle fysiske tegn på smerterne.

Disse smerter kan være tegn på bl.a. vulvodyni, vaginisme eller lichen sclerosus. Men det kan også være spændte muskler i bækkenet som forårsager smerterne.

Disse tilstande kan i mange tilfælde afhjælpes med vaginal-terapi.

Vaginal-terapi er en kombineret behandlingsform som er udarbejdet af Yazmin Fox på Sexologi skolen.

Behandlingen er helhedsorienteret og en blanding af lette vaginale tryk, samtale og hjemmeøvelser og du har som klient stor indflydelse på behandlingen. Du er med hele vejen og det foregår på dine præmisser.

Det mest optimale behandlingsforløb er intensivt med ikke mere end 1 uge mellem hver behandling og ofte er 10 behandlinger nok, men det er individuelt hvor hurtigt processen går.

Vi kommer omkring kost, medicin, varme/kulde og dine døgnrytmer. Samtalen er en vigtig del af behandlingen, da krop og psyke hænger uløseligt sammen og det er vigtigt at tale om hvordan du har det og hvordan sygdommen har påvirket dit liv.

Trykkene er lette tryk af få minutters varighed og er akupressur på punkter inde i vagina, behandlingen foretages med handsker og glidecreme og med stor nænsomhed.

Vaginal-terapi kan være gavnligt på:

  • Vulvodyni: brændende og sviende smerter i vagina åbningen, ofte kombineret med spændinger i vagina.
  • Vaginisme: kramper el.spændinger i vagina som kan have mange årsager bl.a. traumer og stress
  • Lav følsomhed i vagina og manglende forbindelse med underlivet.
  • Manglende orgasme.
  • Smerter vaginalt – før, under el. efter elskov.
  • Manglende lyst efter fødsel.
  • Uforklarlige vaginale smerter efter operation i underlivet.

Jeg er autoriseret fysioterapeut med speciale i bækkenbunden udover at være sexolog og vaginal-terapeut.

Kom og få en samtale, så finder vi en løsning.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid, så kontakt mig på

Tlf. 30510557

eller mail: info@kimisand.dk