Har du problemer med lyst, orgasme, rejsning eller din seksualitet i det hele taget?

Så kan du få hjælp hos en sexolog. Vi taler om din historie og hvad dit problem er og sammen finder vi ud af hvad, der kan gøres for du får det bedre.

Seksualitet er desværre stadig meget tabu-belagt og svært at tale om for de fleste mennesker, selvom vi er omgivet af sex overalt i den digitale verden, på film og i musik.

Netop derfor tror vi også, at alle andre har det perfekte sexliv og har sex meget oftere end vi har. Men vi taler ikke om vores problemer på det område, for det er skamfuldt ikke at være så perfekt, som det ser ud til at alle andre er.

Mange føler ikke en gang, at de kan tale med deres læge om det og går hellere og har det dårligt alene. I parforhold kan det ende med, at man trækker sig fra hinanden og i den sidste ende kan det koste parforholdet.

Eks. hvis manden begynder at få rejsningsproblemer eller kvinden får smerter ved samleje eller sværere ved at få orgasme. Men meget ofte kan der gøres noget ved det, og det hjælper i hvert fald at tale om det.

kimisand lyst rejsningsbesvaer

Det kan også være lysten til sex er faldet så meget, at det er blevet et problem i parforholdet, enten efter barnefødsler, stress overgangsalder eller utroskab. Så er det især vigtigt at få talt om problemerne.

Hvis du er et sted i livet, hvor du er i tvivl om din seksualitet og har brug for nogen at tale med om din personlige historie og måske få noget vejledning til at komme igang med sexlivet, så book en samtale.